Kategori: Nyheder

Ny maskine til CNC Langdrejning

Ny maskine til CNC Langdrejning

Koatek har udvidet afdeling for CNC langdrejning og mikrodrejning med endnu en maskine. Denne gang er det en Citizen L20 XII LFV. Morten og Dan, der er de to eksperter i CNC langdrejning og mikrodrejning, var i sidste uge på kursus i at betjene netop denne maskine og står derfor klar til nye langdrejning’s opgaver.

Eksperter i CNC langdrejning

Kombinationen af markedets bedste maskiner, specialuddannede og topmotiverede medarbejdere med mange års erfaring i netop denne disciplin gør os til de førende eksperter uanset om det er mikrodrejning, automatdrejning eller CNC langdrejning. Fra start til slut vil du opleve, at processen er effektiv. Vores produktionstekniske afdeling vil hjælpe dig med at opnå det bedste resultat.

Vi er mere end en CNC drejning’s leverandør

Så om du ønsker CNC drejning, mikrodrejning, automatdrejning, langdrejning – en kombination med CNC fræsning, lasergravering, laserskæring, lasersvejsning, eller et totaludbud med færdig montage, 3D opmåling på markedets mest præcise maskiner og lagerhotel med dag-til dag levering, så er det Koatek du skal gå til.
Kontakt Koatek og få en kvalificeret dialog om din næste CNC langdreje opgave.

Praktikant hos Koatek

Praktikant hos Koatek

I sidste uge, havde vi Anders fra 8. klasse på Fjordlandsskolen i Skibby, i erhvervspraktik.

Anders har været rundt og prøve lidt forskellige afdelinger. Her fik han kyndig vejledning, i vores Nakamura team, af Kenneth Walmod.

Koatek vil gerne have unge mennesker i erhvervspraktik – så kender du unge mennesker, der søger en praktikplads, hvor finmekanik, maskiner, programmering og ’Kloge hænder’ skal bruges – så tag fat i Torben Andersen på 47 56 56 66.

Læs mere om at være Lærling hos Koatek her: Lærling hos Koatek

Industritekniker til 5-akset bearbejdning

Industritekniker til 5-akset bearbejdning

Vi har netop bestilt maskine nr. 100 og savner dig til at indgå i vores team med 5-akset maskiner.

High-end produkter

Teamet er et stærkt team af ’spåntagningsnørder’, der fremstiller komplicerede og avancerede emner, til markedsledende kunder i hele verden. Der er en udpræget grad af frihed under ansvar, hvor I selv finplanlægger, koordinerer hvem der kører på hvilke maskiner og sparrer med hinanden.
Arbejdstiden er som udgangspunkt er mandag – torsdag 7.00 – 15.30 og fredag 7.00 – 12.00, men med flextid på +/- en time. Har du behov for andre mødetider, taler vi om det.

Du er industritekniker, finmekaniker eller lign., med mod på mere

Du kan programmere i MasterCam og har erfaring med 5-akset bearbejdning.
Du er nysgerrig og nyder udfordringer.
Du er udpræget Teamplayer – Hos Koatek er vi et team – vi løfter i flok og hjælper hinanden.
Du er kvalitetsbevidst og tager dig den tid, som opgaven kræver. Koatek kvaliteten er lige en grad bedre end forventet. Det er det vi lever af – og for!

Kig forbi til en kop kaffe, hvis det lyder som noget for dig

Kontakt Produktionschef Anders Vennevold på 47 56 56 64 eller mailadresse job@koatek.dk for en uforpligtende snak.

Finmekanik, fuglefløjt og forandring

Finmekanik, fuglefløjt og forandring

Fra det nordsjællandske Jægerspris leverer Koatek finmekaniske komponenter til hele verden. Virksomheden startede i 1969 som ambitiøs enkeltmandsvirksomhed, der i dag huser hele 80 ansatte. Koatek er derfor bekendt med den handlekraft og engagement, der kan få ambitiøse projekter til at vokse. En handlekraft de nu vil omsætte til gavn for den danske natur.

Inspireret af digesvaler

På Koateks grund lå for få år siden en massiv jordbunke, der skulle indgå i et større gravearbejde. Under gravearbejdet blev hjørner fjernet, og således fremkom der stejle sideflader, som straks blev beboet af intet mindre end 50-100 digesvaler. Det følgende år groede skrænterne til, og som følge heraf vendte svalerne aldrig tilbage. En stor ærgrelse for både ansatte og gæster, der tidligere havde nydt livet og fuglestemmerne. Oplevelsen og nærkontakten med naturen inspirerede Koatek til en mere naturlig drift af deres arealer og satte gang i vilde visioner for fremme af biodiversiteten.

Koatek vil bidrage til at gøre naturen på de omgivende arealer vildere og mere mangfoldig, end den er nu. I forbindelse med driftsændringerne på deres grønne arealer blev Koatek opmærksomme på Foreningen Vild Med Viljes arbejde og ambitioner på naturens vegne. Et partnerskab i foreningens fællesskab med mulighed for professionel rådgivning og støtte af det fælles initiativ forekom derfor helt naturligt.

Dyrelivet strømmer til Koatek

Siden 2007 har Koatek ligget i udkanten af et industrikvarter omkranset af flade, dyrkede marker, tomme grunde og mindre virksomheder. Tilknyttet virksomheden er store grønne græsarealer, der tidligere blev slået flere gange årligt. Af hensyn til naturen er denne driftsform nu helt ændret. Arealerne slås derfor kun en enkelt gang årligt, hvilket både gavner naturen og frigiver økonomiske ressourcer til flere biodiversitetsfremmende tiltag på virksomhedens arealer.

Som led i den vilde driftsændring har Koatek omlagt hele 2500 m2 fra græsareal til blomstereng, hvilket mærkbart har øget diversiteten af insekter og fugle. Effekten af de nye driftsændringer er tydelige for Koateks ansatte, der kan se, hvordan dyrene foretrækker virksomhedens arealer frem for de tilstødende markarealer. I efteråret fik Koatek blandt andet besøg af en stor flok stillitser, der glædeligt spiste blomsternes frø, og virksomhedens ansatte nyder daglige besøg fra både harer, agerhøns, fasaner, rovfugle, spurvefugle m.fl.

I år planlægger Koatek at omlægge alle deres arealer på i alt 10.000 m2, i ”Vild Med Vilje”-regi og glæder sig til at se, hvad det vil afføde.

Safety First

Safety First

Onsdag den 13. januar 2021 opfordrede myndighederne alle der fysisk møder op på arbejder, til at lade sig teste en gang om ugen.

Koatek tog opfordringen til sig og allerede fredag den 15. januar 2021, kl. 6.00 var den første medarbejder klar til at åbne munden og sige ‘aaaahhh’.

Vi har nu testet alle i arbejdstiden i 3 uger – og heldigvis, har alle været testet negativ. Testene vi får taget er PCR test – altså de samme som i det offentlige system.

Det giver en ro og en vished blandt vores medarbejdere om, at man ikke bliver smittet på jobbet.

For vores kunder giver det en vished om, at vi selvfølgelig kan producere og levere de aftalte produkter til tiden.

Og vi fortsætter selvfølgelig med at teste, så længe som det er nødvendigt.

Stay safe!